Gå til hovedindhold

Plask og Leg

Plask & Leg er en hyggelig søndagsaktivitet for alle vandglade familier med børn i alderen 1-5 år.

Indhold

    Her kan I komme i svømmehallen i rolige omgivelser søndage fra kl. 9-10 og svømme og lege sammen. Det er en god måde at være sammen med dit barn på og en sjov måde for barnet at udforske vandets muligheder.

    En livredder er til stede i hallen, men der er ikke en egentlig instruktør. I kan altid spørge livredderen til råds med gode ideer til leg og øvelser i vandet.

    Du skal booke plads til By i Bevægelses aktiviteter via vores nye billetsystem. For at kunne booke plads skal du derfor først oprette en profil i vores nye webshop: https://computicket.dk/aarhussw/ (tryk på "Opret profil").

    Har du allerede en profil i det nye billetsystem? Så skal du ikke oprette en ny. Læs mere i linket: Booking af aktiviteter hos Sport & Fritid, Aarhus Kommune

    Undervisningstid og sted

    Hver søndag fra kl. 09.00-10.00 i Gellerupbadet.

    Indgang og betaling kan kun ske i tidsrummet 8.30-8.50, da livredderen herefter har opsyn i svømmehallen. Når klokken er 10 skal svømmehallen forlades.

    Betaling for Plask & Leg er en alm. svømmehalsbillet + en tilkøbsbillet til By i Bevægelse (31 kr.).

    Gå til tilmeldingsside
    Sidst opdateret: 30. marts 2026